tirsdag den 4. september 2012

Primavera i mit nye hjem





Jeg har fået vindueskarme. Endda nogle, som Jonas har malet hvide i en højglansmaling - lige som jeg  har drømt om. I vores gamle hus er der ingen vindueskarme, og det har jeg savnet. I det nye hus (som jo egentligt ikke er nyt, men mere end 100 år ældre end det, vi bor i nu), er der til gengæld masser af vinduer - og alle med vindueskarme. 

Jeg har allerede taget forskud på glæderne, for i weekenden, hvor Jonas malede og jeg og Lara gjorde rent og ordnede stof, satte jeg også mine Primavera vaser fra Kähler i vindueskarmen i stuen. Og selvom der ikke var meget tid til at dvæle over vasernes (og blomsternes) skønhed, nød jeg alligevel at kaste et blik på dem en gang imellem. For smukke, det er de. Jeg er vild med deres organiske form samt tanken bag dem. At de både kan fungere som vase og skulptur, alt efter hvordan man vender dem, ja det er da genialt. 

På lørdag flytter vi ind - sådan rigtigt. Jeg glæder mig sådan til at indrette og gøre hyggeligt. Og at tage vindueskarmene i brug, så mine mange fine ting endelig kan få lov til at komme til deres ret.

  


8 kommentarer:

  1. Jeg elsker også de vaser. Jeg ville gerne have dem alle så de kunne stå sammen med mine avvento lysestager - så kan jeg få en hel skov i min vindueskarm :-)

    Kh

    SvarSlet
  2. Jeg kan godt forstå at du glæder dig, og jeg glæder mig til at se dine fine indretninger på bloggen.

    SvarSlet
  3. De vasene står på min ønskeliste. For en stoffsamling du har. Den er imponerende. Jeg gleder meg så til å følge med på hvordan dere får det i det nye fantastiske gamle huset. D

    SvarSlet
  4. Jeg er SÅ misundelig på de lækre vindueskarme!- vi har overhovedet ingen, og så er det altså svært at retfærdiggøre indkøb af nips...

    SvarSlet
  5. Tillykke med vindueskarme! Jeg ved slet ikke hvad jeg ville gøre uden mine.

    Klem Pernille - pescno.blogspot.com

    SvarSlet
  6. De er så skønne de fine Primavera vaser :) Jeg elsker også mine fire, og synes de giver sådan et roligt udtryk i vindueskarmen :) Tillykke med de nye omgivelser og med de flotte vindueskarme :)

    SvarSlet
  7. Hvor er det fint! Jeg glæder mig til at blive bombarderet med billeder fra det nye hjem (forhåbentligt!).
    Kh Lene

    SvarSlet
  8. Så fine vaser... og som kommentaren før mig: Jeg glæder mig til at se hvad I får ud af den gamle dame, jeres nye hjem... Er spændt! Og håber du billedspammer...
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet