Haven - og lidt om livets store beslutninger

I torsdags, da vejret var på sit højeste, tog jeg disse billeder af vores have og Lara i haven - og de er dejlige at se på, især nu hvor vejret ikke arter sig fra sin bedste side. Lad os håbe, at regnen ikke er kommet for at blive.

Vores have er ganske lille, men trods overskueligheden er det ikke havearbejde, vi bruger mest tid på. Vi har ikke noget imod havearbejde, men vi kan godt lide, at tingene får lov til at gro lidt vildt. Og derfor er klematis, engelske roser og ærteblomster også viklet ind i hinanden på - for mig at se - skønneste vis. Ja, et par lupiner har også sneget sig ind (de var der ikke sidste år), og de skal være hjerteligt velkomne. 

Vi bor i boligforening, og vores hus (som er et slags rækkehus) er ganske småt - kun omkring 90 kvadratmeter. Her har vi boet i 3 år. Og efter en del år i Århus by (i små studenter-agtige lejligheder) var vi glade for at komme ud i forstaden, ned til jorden og få lidt have omkring os. Men faldet helt til er vi aldrig. Måske fordi vi ved, at det er på "lånt tid".  Måske fordi vi ikke rigtigt kan trives i et moderne parcelhuskvarter. Måske fordi vi drømmer om at få vores eget. 

Og dette "eget" er nu ved at blive en realitet. I denne weekend skal vi beslutte os for, om vi skal slå til. Det er en beslutning, der kommer til at ændre vores liv ganske drastisk - på mange punkter. Og jeg føler det som mit livs største beslutning.

Og selvom vi alle tre har ferie nu, føles det faktisk ikke sådan - fordi denne store beslutning skal træffes. På mandag tager vi dog til Lübeck, og jeg håber, at det kan give følelsen af ferie. Men inden da står vi over for et afgørende valg!