I torsdags, da vejret var på sit højeste, tog jeg disse billeder af vores have og Lara i haven - og de er dejlige at se på, især nu hvor vejret ikke arter sig fra sin bedste side. Lad os håbe, at regnen ikke er kommet for at blive.
Vores have er ganske lille, men trods overskueligheden er det ikke havearbejde, vi bruger mest tid på. Vi har ikke noget imod havearbejde, men vi kan godt lide, at tingene får lov til at gro lidt vildt. Og derfor er klematis, engelske roser og ærteblomster også viklet ind i hinanden på - for mig at se - skønneste vis. Ja, et par lupiner har også sneget sig ind (de var der ikke sidste år), og de skal være hjerteligt velkomne.
Vi bor i boligforening, og vores hus (som er et slags rækkehus) er ganske småt - kun omkring 90 kvadratmeter. Her har vi boet i 3 år. Og efter en del år i Århus by (i små studenter-agtige lejligheder) var vi glade for at komme ud i forstaden, ned til jorden og få lidt have omkring os. Men faldet helt til er vi aldrig. Måske fordi vi ved, at det er på "lånt tid". Måske fordi vi ikke rigtigt kan trives i et moderne parcelhuskvarter. Måske fordi vi drømmer om at få vores eget.
Og dette "eget" er nu ved at blive en realitet. I denne weekend skal vi beslutte os for, om vi skal slå til. Det er en beslutning, der kommer til at ændre vores liv ganske drastisk - på mange punkter. Og jeg føler det som mit livs største beslutning.
Og selvom vi alle tre har ferie nu, føles det faktisk ikke sådan - fordi denne store beslutning skal træffes. På mandag tager vi dog til Lübeck, og jeg håber, at det kan give følelsen af ferie. Men inden da står vi over for et afgørende valg!
Hvor er det nogle dejlige billeder... Jeg kan også godt lide at lade tingene gro lidt vildt (og har heller ikke tid til andet, så det er jo heldigt.....)
SvarSletDet lyder spændende med store beslutninger - forhåbentlig kommer i ud "på den anden side" med den rigtige mavefornemmelse, så I kan tage på ferie med sindsro. Rigtig meget held og lykke med det - og rigtig god ferie!
Kh. Betine
Skønne billeder, tog selv en del billeder fra haven i torsdags på denne dejlige sommerdag, du kan se den på min blog, hvis du har lyst.
SvarSletLydder vel nok spændende med "måske" nyt køb af bolig eller ?????
Glæder mig i hvertfald til at høre mere om det.
Mvh Helena
Hvor er det da bare VILDT spændende! Pøj pøj med den store beslutning og rigtig god ferie :)
SvarSletRigtig god ferie - dejlig have....jeg er også for 'gro vildt' haver :-) - det er smukt. Held og lykke med beslutningen - jeg glæder mig til at høre mere. Håber I får mærket jer frem til hvad der er godt for jer. Og lige en lille ekstra kommentar - hvor er Lara skøn, men det ved du jo nok godt :-).
SvarSletAnna
Og hvos du i øvrigt vil se hvad det orange hvide elefant stof, jeg har købt af dig, skal bruges til, så kig forbi min blog (enmorblivertil.blogspot.com) i løbet af de næste par dage - håber at få projektet færdigt i morgen :-).
SletLykke til med så viktig beslutning og måtte dere få en deilig avslappende ferie forut for den!
SvarSletKlem =D
Det er så specielt med store beslutninger om forandring, de kommer som oftest snigende indefra, og dybest inde i en, er de nok allerede taget, men vi skal bare have rigtig god tid til at vænne os til tanken, til omstillingen og til at acceptere og turde tage springet, men når de første frø er sået er der som oftest kun en vej og det er at gro og springe ud. Held og lykke og god ferie
SvarSletEva
Stor beslutning, men dejlig beslutning! :) pøj pøj med det! (er det mon familie huset der er i spil?)
SvarSletMange glade sommerhilsner Sidsel (som også bedst kan lide en "vild" have!)
Det lyder rigtig spændende - og glæder mig allerede til at høre mere om det :-) Rigtig god ferie til jer alle.
SvarSletMvh Tina
Dejlige billeder :) Jeg glæder mig til vi får en have :)
SvarSletVi har nemlig taget en stor beslutning omend den ikke længere føles så stor men mere rigtig :)Vi har købt et rækkehus/tvillingehus :) Jeg håber I bliver lige så glade for den beslutning i måske tager, som vil blev for vores :)
God sommer!
Kh. Jenny
Ih det lyder spændende Anna, er sikker på i sammen får træffet den rigtige beslutning... Hvis det er drømmehuset der pludselig har vist sig... så glæder jeg mig til at følge jer når hele processen begynder...
SvarSletRigtig go ferie
Ahrmen altså hvor lyder det spændende!!
SvarSletHar modtaget dit fine fine stof, tusind tak for handlen, hvor er det smukt!
Rigtig god weekend, håber I træffer den rigtige beslutning :)
Ej, hvor spændende Anna! Hvad og hvor mon? Det glæder jeg mig til at høre mere om :) Rigtig god ferie!
SvarSletTUSIND TAK for jeres søde og opmuntrende kommentarer! :-) Vi har nu sagt ja til huset - det er vildt, men forhåbentlig er det den rigtige beslutning. Jeg fortæller mere og viser billeder, når det hele er gået i orden.
SvarSletSå ja - vi er vist snart husejere! :-)
Kh
Anna
Tillykke! Håber så meget det bliver godt for jer!!
SvarSletSolhilsner
Stine