søndag den 1. april 2012

Loppefund

Gårdsdagens loppefangst var rigtig god, synes jeg. Den sjoveste ting, jeg kom hjem med, er nok denne rangle, som iflg. sælgeren er russisk. Den skal nu pynte på børneværelset. Jeg er vild med farven og med udtrykket - synes bare, den er så fin! Jeg måtte slippe 75 kr for den, hvilket jeg synes er en ok pris:



Jeg fandt også en skatkiste af vintage knapper. Her er alt for mange, til at jeg selv kan bruge dem - så måske bliver nogle af dem sat til salg her på bloggen:



Denne fine skål - som jeg har i mindre størrelse som æggebæger - fandt jeg til en 20er. Den skal bruges som slikskål, tænker jeg:



Dåser kommer jeg næsten altid hjem med. Men disse to dåser synes jeg er særligt fine. Den ene er lilla med et fint retroprint og den anden i den skønneste gule farve med orange låg:




Jeg har i forvejen en hjertedåse, men fandt to andre i forskellige størrelser:



Denne gamle dukke med lift synes jeg var noget af et fund. Først og fremmest er liften rigtig fin og velholdt (og lyserød - lige noget, der passer damen), men dukken er også noget særligt med små fine sko og en sød blondekjole:



Jeg har i forvejen et par fugle i denne serie. Men nu er der kommet en ny til:



Denne bradepande måtte også hjem - og den skal bruges til at bage kage i. Den kostede 30 kr:



Denne søde børnebog købte jeg først og fremmest pga. de fine illustrationer med svampe-børn. Jeg tænker, at de skal indrammes og hænges op på et børneværelse:




Lidt julepynt blev det også til - små nissemænd og nissepiger - de sidste er jeg rigtig glad for:




Dette retro plastik sæt med fine kopper og små knive, gafler og skeer købte jeg til Lara (det kostede 20 kr):



Dagens bedste fund var nu denne fine fugl, som spiller en sød melodi og basker med vingerne samt ruller med øjnene, når man trækker i snoren. Den kostede kun 35 kr: 



Hvis du kender alderen eller historien bag nogle af disse ting, så læg endelig en kommentar. Især kunne jeg godt tænke mig at vide lidt mere om porcelænsfuglen, som findes i flere udgaver? Det er altid skægt at finde ud af, hvor tingene kommer fra. Og det er jo det fantastiske ved loppemarkeder - tingene har en historie! 





40 kommentarer:

  1. Hej det var da nogle helt vilde gode fund, Jeg mener at fuglende er tyske. Og ja der er mange forskellige af dem. Ha en dejlig dag klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit svar - jeg tror, jeg vil prøve at finde lidt flere informationer om fuglene, for de er da ganske sjove!

      Slet
  2. Svar
    1. Ja, det er altså også sjældent, at jeg kommer hjem med så meget godt! Jeg tror, det var en heldig dag i går.

      Slet
    2. Ja, det er også sjældent jeg kommer hjem med så mange fine ting! Jeg tror, jeg var heldig i går.

      Slet
  3. Sikke lækre fund!

    Præcist sådan en fugl som den nederste med optræk og melodi har jeg forgæves ledt efter i nogen tid. Må jeg mon låne dit billede til en lille eftersøgning? Selvfølgelig med linklove ;) Jeg husker at ALLE havde dem eller noget lignende engang :)

    Jeg er også vild med den gule dukke øverst. Og porcelænsfuglen, som jeg jo har magen til. Også emaljefadet er så skønt - dejligt med noget anvendeligt, som også er fint :) Og dukken er skøn - alt i alt har vi nok ret meget samme loppesmag :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig må du bruge mit billede, Mirjam! Håber du finder en. Jeg følte mig ret heldig, fordi damen kun skulle have 35 kr for den - jeg ville gerne have givet meget mere!

      Slet
  4. Jeg har også en væg fugl nøjagtig magen til hængende herhjemme.. men hvor den kommer fra ved jeg ikke, så jeg følger lige med:-) - lækre, lækre loppefund! specielt den lilla dåse er smuk synes jeg..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er jeg også vild med. Har dog endnu ikke fundet en anvendelse til den, og jeg har efterhånden så mange dåser ... ;-)

      Slet
  5. Jeg er slet ikke misundelig - Slet ikke:-) Men hold nu op en masser lækkerier du havde med dig hjem:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altså sådan lidt blære-indlæg, de indlæg om loppefund - for det er jo umiddelbart ikke noget, andre folk kan få fat på, og man kan jo næsten kun ærgre sig --- sådan kan jeg i hvert fald have det! Til gengæld er det også synd ikke at vise tingene frem - det kan jo være, at folk kender til dem og kan sige lidt om dem?

      Slet
  6. For noen flotte ting du kom hjem med! :) Gleder meg til loppemarkedssesongen starter her også!

    SvarSlet
  7. Uha nogle fine ting. Og knapperne altså! Så betaler det sig at investere så mange timer på et loppemarked :-) Knus og god påske. Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det tager tid - men det var nu også hyggeligt! Også god påske til dig:-)

      Slet
  8. Så mange fine ting du har fundet! Speciellt bogen og nissepigerne er jo ikke til at stå for! Tillykke med dine fynd!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have! Nissepigerne er jeg også vild med - de skal helt sikkert frem til jul!

      Slet
  9. hold da op hvor er det fint!!! rangle dukke legede jeg selv som barn med(i Litauen) så det passer nok at den er russisk :-)

    SvarSlet
  10. Ej hvor er det dejlige ting. Dog er jeg helt vild med bradepanden. nøj den er sød og bogen om familien rødtop er da også rigtig fin. Sådan lidt Morten korch for børn :-)
    Tillykke med fundet og knus fra Maria

    SvarSlet
  11. Sikke nogle fine ting, som du fik hjem fra loppemarkedet- og er helt vild med den syngende fugl!

    Påskehilsner fra
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er altså også min favorit!

      Slet
  12. Hold nu op nogle lækkerier. Er da svært misundelig ;0)
    Påskehilsen retur...
    /Eline

    SvarSlet
  13. Hvor er det skønt du viser alle dine fund frem, jeg nyder bare sådan at se andres lækre fund. Er lidt missundelig på det orangeblomstret fad, min moster har et og bruger/ har brugt det hele tiden. Jeg har selv fundet en kande i samme print:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har den også i en potte-udgave:-) Jeg tror, at det er ganske almindeligt. Jeg ser det i hvert fald ofte på loppemarkederne.

      Slet
  14. Er du vimmer nogle lækre fund! Det er da helt vild så mange ting du har fundet..
    Skønt!

    SvarSlet
  15. Skønnr ting! :-)

    Den optrækkelige fugl havde jeg som baby (præcis magen til), og den ligger nu hos min mor og har været i flittig brug til min egne unger. Den er fra 70'erne :-)

    Knus Eva

    SvarSlet
  16. Jeg havde sådan en fugl med melodi da jeg var lille, så den er i hvert fald 26 år, og sikkert også ældre! ;-)

    Super fine ting du har fundet!! :-)

    SvarSlet
  17. Præcis den tumling (bare i orange) havde min datter da hun var lille (for 30 år siden), den var helt almindelig og købt i en legetøjsbutik på Vesterbro.
    Det var hendes kæreste eje i flere år ;-)

    SvarSlet
  18. Skønne loppefund du er kommet hjem med. Jeg er svært misundelig, men er bare ikke selv god til at gå og snuse og finde de fede ting.

    Påske hilsner Rikke

    SvarSlet
  19. Sikke en masse fine loppefund du kom hjem med. Det er sjovt at finde de ting, som man selv havde da man var barn, f.eks. den der fugl som man kunne trække i snoren af, havde jeg som lille.

    SvarSlet
  20. Skønne loppe fund Knapperne er da fantastiske, og den lilla dåse er rigtig fin...

    SvarSlet
  21. maria, københavn1. april 2012 kl. 23.57

    den russiske tumling kan være ny, for de blir produceret igen =fås i 2 størrelser i vores lokale legetøjsforretning 'Pif paf puf' :-)))
    fuglen med snor og melodi: jeg fandt en i storskrald for nogle år siden, som jeg selvfølgelig er super glad for :-P jeg skilte den helt ad under restaureringen fordi jeg syntes den havde en mærkelig mislyd... det viste sig at være en ekstra lyd i form af en fløjte! mislyden er altså et fuglefløjt som kommer med jævne mellemrum og HELT ude af takt med melodien fra spilledåsen :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine oplysninger! Jeg har undersøgt både tumling og spille-fugl - jeg tror umiddelbart ikke, at den kan fløjte - ? Men det kan jo være, at den har kunnet det engang!

      Kh
      Anna

      Slet
  22. Sikke mange flotte ting :) Hvor mon de får en plads henne:)

    God dag!

    Kh. Jenny

    SvarSlet
  23. Jeg er vist en ældre dame i dette forum (født 1949), men jeg kan fortælle dig at min søster (født 1961) som lille havde en rød tumling som din den gule - vores midtjyske hjem havde ingen forbindelse østover, den er formentlig købt i den lokale Tatol (sæbe- og småtingsbutikskæde). Den lyseblå kop øverst på et af billederne havde jeg som et helt kaffestel. Min mor havde havde de omtalte plastikæggebægre. Sjovt at se ens barndom som "fund".
    Venlig hilsen Karen Margrethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Også tusind tak til dig, Karen Margrethe, for dine erindringer. Det er dejligt at få noget at vide om loppefundene.

      Kh
      Anna

      Slet
  24. ihh jeg har haft både fuglen og dukken som tilter som barn :)

    SvarSlet
  25. Hej Anna

    Faldt lige over den lille blå plastik slikskål. Jeg har en magen til i grøn, men med en grøn plastic skål til at sætte ovenpå. Der er et gennemsigtigt låg til at sætte ovenpå med en fin grøn knop. Måske har det oprindeligt været en marmelade eller sukkerskål, der er ihvertflad et hul i låget med plads til en ske :)

    Mvh. Tina

    SvarSlet