Glædens dag

Åh, hvor har jeg længe drømt om at kunne skrive dette indlæg. Håbet på det - og senere, de sidste par uger, glædet mig til det, da håbet så ud til at blive til virkelighed. I dag er nemlig glædens dag, for i dag er jeg blevet fastansat. 

I disse tider ved vi alle, at fast arbejde ikke er noget, man kan forvente. Dette måtte jeg lære på den hårde måde, da jeg januar 2011 naivt valgte at sige mit faste lærerjob op for at sige ja til en midlertidig stilling på den skole, jeg arbejder på nu. For omtrent samtidig med, at jeg sagde min faste stilling op, kom ansættelsesstop i Århus Kommune (og mange andre kommuner), nedskærelser på skolerne og stor arbejdsløshed blandt lærerne. Dét havde jeg ikke set komme. Og skolen kunne - måtte - ikke fastansætte mig - trods det, at de manglede en tysklærer på skolen og meget gerne ville have mig. Det var en grotesk situation, hvor der blev snakket om, hvordan de kunne dække tyskundervisningen med ikke-tysklærere eller låne-lærere fra andre skoler. Og kun ved et tilfælde opstod der en mulighed for at jeg kunne blive på skolen i et barselsvikariat. Fastansat kunne jeg ikke blive.

Og sådan er der nu gået over et år. Det var været et kæmpe pres at være under, for som så mange andre har vi også brug for penge for at kunne leve. Og jeg har brug for ro i min arbejdssituation, da usikkerhed ikke er noget, jeg bryder mig om. Det er vel egentligt de færreste, der bryder sig om usikkerhed?

Denne dag er en glædens dag. Men samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke på alle de, der hver dag skal slås med arbejdsløshed eller usikkerhed i det arbejde, de er i nu. Jeg ved, at der er flere bloggere derude, som også er lærere, og som frygter for deres stilling. Det groteske er, at da jeg blev færdiguddannet i 2007 lå verden åben for os alle - og mange af mine medstuderende meldte sig ikke ind i a-kassen, for lærerjobs var der nok af. Jeg var også tæt på at melde mig ud senere på året, da der jo altid ville være mangel på tysklærere.

I dag er jeg glad for, at jeg ikke tog den beslutning. Jeg har lært, at verden kan ændre sig ganske betragteligt på ganske kort tid. Men trods usikkerheden det seneste år er jeg også gad for, at jeg turde tage springet og prøve en ny arbejdsplads. Det har jeg ikke fortrudt ét eneste sekund, heller ikke når usikkerheden var værst.