En forbandelse eller en gave?

Jeg er hjemme med en febersyg Lara i dag, og dagen er gået med at rydde op på mit stofdepot, mens hun sover feberen ud af kroppen. Lara og jeg deler værelse - dvs. hendes soveværelse er også mit depot til alle mine kreative ting. Det er langt fra en optimal løsning, men når man bor i et lille rækkehus, er det sådan, det må være. På sigt får vi forhåbentligt noget større at bo i. 

Det med at rydde op i stofferne gør jeg med jævne mellemrum, for de kommer ind i en lind strøm, og der er konstant pladsmangel - derfor bliver der også hurtigt rodet. I dag har jeg forsøgt at lave en bunke til salg og også en til at give væk - men nej, hvor er det svært at skille mig af med stofferne!

Og når jeg så er i gang med oprydningen, og endnu en gang flytter på en stofbunke, som jeg ikke kan finde plads til, kan jeg ikke lade være med at forbande min passion langt væk. For er det en gave at være kreativ i mit tempo og dermed samler med stort S - eller er det en forbandelse?  

Jeg tror, jeg må tilbage til min januar-udfordring, selvom den ikke gik så godt. Min passion for smukke stoffer kan måske tøjles, men nok ikke stoppes helt;-)