Lykken er...

Lykken er at lave mad sammen med mor eller far (allerhelst far, da mor ikke rigtig dur til at lave mad). 

Efter at Lara blev 2 år, har hun udviklet en større og større kræsenhed, og for ikke længe siden var det eneste aftensmad, vi kunne få i hende, suppe eller spaghetti med ketchup. Vi har undgået slåskampe ved bordet, da vi ikke tror på, at det at tvinge børn til at spise giver gode spisevaner. Men efter vi har læst Jesper Juuls bog "Smil! Vi skal spise", har vi fundet en ny og - for os - genial metode til at få Lara til at spise: Lade Lara hjælpe med at lave aftensmaden. Hun er nu med i hele processen og føler et enormt ejerskab ved det - og det har også betydet, at hun nu smage vil smage på maden og dermed spise næsten alt. Tænk, at man skal læse en bog for at finde ud af sådan noget, som jo egentlig er helt logisk: Selvfølgelig vil Lara hellere smage på maden, når hun selv har været med til at skabe den!  

Og ja, madlavningen herhjemme foregår oftest i prinsesseudstyr. Maden, som Lara har i hænderne på nederste billede, er kokos- og limemarineret kylling på spyd (klar til panden). 

Bogen, som Jesper Juul har skrevet, kan ses her. Den er anbefalelsesværdig - især hvis man har kræsne børn!

Patchworktæppe i yndlingsfarver

Dette babypatchworktæppe er endelig blevet færdigt. Det er i både yndlingsstoffer og yndlingsfarver - jeg synes, at farverne grøn, lyserød og lilla er meget smukke sammen. Og den neongrønne tråd passer super godt til den brune fleece-bagside. Absolut et af mine bedste tæpper, synes jeg.

Pink når det er tåleligt

I søndags fik jeg endelig færdiggjort en kjole til Lara i hendes yndlings- og min hade-farve. Sammen med brun kan pink/lyserød dog gå an, synes jeg - men farven bliver altså aldrig min kop the. 

Snittet, derimod, er helt fantastisk - et gammelt 60'er mønster (lånt af søde Line) er efter mange tilretninger endt med at blive denne model, som jeg også har vist her, her, her og her. Og det bliver ikke sidste gang, jeg syr denne model! Den er super flot, nem at sy, behagelig og forholdsvis praktisk for Lara at have på.

Og (praktiske) kjoler er der behov for. For Lara har nærmest nedlagt veto mod at gå i bukser i børnehaven. Vi har haft mange tøjkampe, og hvis det ender med, at jeg får min vilje igennem, sender jeg et ulykkeligt barn afsted. Derfor har mit kompromis været, at kjolerne i det mindste skal være praktiske og varme. Men det er ikke nemt med denne nye selvbestemmelse fra Laras side. Udover, at hun er blevet mere bevidst om at skulle bestemme selv, ser hun mig gå i kjole hver dag, og hun kopierer mig - derfor er det jo meget naturligt, at hun synes, hun også skal gå i kjole. Kan jeg forvente andet? Jeg har vel selv skabt dette behov hos hende? Ikke, at hun har været en lyserød pyntedukke - meget af det tøj, jeg har syet til hende, har været ret drenget - men hun har altid oplevet en mor, som går op i det tøj, hun har på.

Ja, jeg er i et dilemma, for jeg ønsker jo et selvstændigt barn - men samtidig skal hun jo heller ikke bestemme alt. Og hun har så mange fine og praktiske bukser ... 

Nåmen, tilbage til kjolen: Den er syet i pink isoli og kantet med brun rib - denne gang har jeg forsøgt mig med en lynlås, som giver en ekstra detalje. Ikke nemt, men jeg skal nok lære det! Og så er der også kommet ærmer på - det er nu engang lidt mere praktisk i vintermånederne! På lommerne er der en lille blomst af strygestof. Fint, ikke?

Ny vinder af Husflid-giveawayen

Da jeg desværre ikke kan komme i kontakt med den oprindelige vinder af Husflid-giveawayen, har jeg besluttet mig for at trække en ny. 

Denne gang valgte randorm.org lod nr. 172 (og jeg har altså ikke orket at kopiere billedet, så jeg håber, I har tillid til mig).

Bag dette lod gemmer sig Didde-Louise med bloggen Vaga Vong. 

Tillykke til dig :-) Vil du sende mig en mail?

Prøve-elefanten

Lørdagens kreadag gik for mit vedkommende med at lave elefanter - eller rettere sagt: Én elefant. Ja, jeg når aldrig det, jeg tror, jeg kan nå! (Denne gang havde jeg dog kun pakket til tre projekter, og ikke - ligesom sidste gang - seks projekter). 

Elefantmønstret har Line fundet på etsy.com - du kan se det her. Mønstret er egentlig beregnet til en lille elefant, som skal fungere som nålepude. Men Line har her forstørret mønstret op, så det er 150%, og det giver en elefant i tøjdyrsstørrelse.

Vi syede begge i frotte, og de stofkvalitet giver altså et rigtig lækkert tøjdyr, synes jeg. Elefanten er ikke super svær at sy, men den tager tid. Og så fungerer den ikke optimalt i den store størrelse. Problemet er benene - jeg tror simpelthen den er for tung til de små ben. Dem vil jeg forsøge at udvikle, så de bliver mere tredimensionelle. Øjnene på denne elefant er heller ikke helt, som jeg vil have dem - men det var et forsøg.

Og her er Lara så med elefanten - og I kan se problemerne med dens små ben. Men der er da potentiale i det mønster, ikke?

Kreadag i Århus

I går mødtes omkring 35 bloggere for at være kreative og hygge sig i hinandens selskab. Det er altid lidt spændende at være arrangør for et blogtræf, ligesom det som deltager kan føles som grænseoverskridende at deltage, for man kender jo ikke hinanden. Men ligesom sidst var det intet problem - allerede fra starten gik snakken lystigt om alt mellem himmel og jord. 

Dagen blev brugt på at snakke, spise kage, sy, hækle, strikke, male, lave sætterkasser, snakke, bytte stof, spise kage og så snakke lidt mere. Endnu en gang oplevede jeg, hvor nemt det er at tale med hinanden, på trods af, at man aldrig har set hinanden før. Men det skyldes vel, at vi mødes omkring det samme tema - nemlig kreativiteten?! Jeg undres dog alligevel - det er utroligt, så naturligt og nemt det er at snakke med hinanden.

Christine havde gaveposer med til alle - så smukke var de, og alle helt unikke.

Og mange søde bloggere havde værtindegaver med til mig. Bla. gavekort til Stof og Stil (som nok skal blive brugt;-)), hæklede påskeæg, hjemmelavet vendespil og lille dukke til Lara og stjernevedhæng - for bare at nævne nogle af de mange fine ting.

Kager og andre lækkerier var der som sædvanligt også nok af - både fastelavnsboller, romkugler, popcakes, macrons - og det var med til at forsøde dagen.

Jeg nåede ikke at få snakket med alle, da jeg også var optaget af mine kreative projekter. En sådan dag med så mange kompetente mennesker skal jo udnyttes;-) Og jeg fik hjælp til indstilling af symaskine, isyning af lynlås og indstilling af mit nye kamera af mange søde og dygtige bloggere. 

Tusind tak for jeres bidrag til, at det blev en skøn dag. Tak for de fine gaver og tak til jer, som bagte kage. Tak for jeres gode råd, for jeres positivitet og jeres dejlige selskab. Hvor er det fantastisk, at vi kan mødes på denne måde!

Pude til børneværelset # 1

Der bliver ikke syet meget denne uge - men denne store gulv-pude til Laras værelse har jeg dog fået lavet. Stoffet er fra et retrosengesæt - i et for tiden meget populært mønster - og skaffet gennem Lines stofbutik. Jeg er vild med både farverne og figurerne og derfor super glad for, at jeg nu har en pude i dette smukke stof.

Og nu skal der pakkes til kreadag i morgen - jeg glæder mig rigtig meget til at mødes med 35 kvinder fra Blogland! 

En ny legekammerat

Canon EOS 600 D - vi to skal nok blive rigtig gode venner!

Professorindens 50'er mønstre

For længe siden faldt jeg over "Den store sybog" af professorinde Ella Lund i et antikvariat, og bogen var så skøn, at den trods manglende mønsterark bare måtte med hjem. Siden har jeg fundet ud af, at bogen var et "must have" for kvinder i 50erne. Den er spækket med opskrifter på 50'er tøj - både til børn, unge, mænd og kvinder. Bogen har fungeret som inspirationskilde for mig, men som sybog har den været ubrugelig, da mønsterarkene som sagt manglede. Derfor blev jeg også meget glad, da jeg fandt ud af, at Trine også havde bogen samt mønsterarkene. Jeg fik lov til at låne dem af hende, men da det ville koste mig flere tusinde kroner at få lavet et genoptryk af de 42 mønsterark, droppede jeg det. 

Nu har jeg så været så heldig at finde en komplet samling af mønsterarkene og kan begynde at bruge bogen aktivt. Der er mange modeller, som jeg godt kunne tænke mig at afprøve; bl.a. dem, som billederne herover viser.   Jeg har stof liggende til omkring ti 50er-kjoler, så det er jo bare om at komme igang - ville ønske, at døgnet havde lidt flere timer, for det er et kæmpe arbejde at lave en sådan kjole!

Blomsterfeen

I mandags afleverede jeg denne smukke blomsterfe i børnehaven. Fastelavnskostumet nåede jeg heldigvis at blive færdig med, og selvom kjolen ikke helt blev som først planlagt, er jeg tilfreds. Lara elsker sættet og vil gerne have kjolen på hele tiden - så det kæmper vi så lidt om (for den er altså ikke særlig praktisk!) I mandags havde hun selvfølgelig også fevinger på - bare sådan nogle billige lyserøde fra H og M, men det virkede meget godt. 

LaRaLiL-bloggen fylder 1 år

I disse dage er det et år siden, at jeg skrev mit første indlæg. Bloggen havde jeg oprettet et års tid forinden, men det tog lang tid, før jeg turde kaste mig ud i det. Længe havde jeg fulgt Blogland fra sidelinien som anonym læser. Og jeg var vældig fascineret af de andre bloggeres fine billeder og spændende indlæg.

Overvejelserne om, hvorvidt jeg selv skulle blogge, var store. Først og fremmest var jeg bange for, at bloggen ville blive en tidsrøver. Tid er jo ikke det, man har mest af, når man både har barn, mand, fuldtidsarbejde og kreative interesser, der også skal plejes. Og jeg gør sjældent noget halvt - heller ikke at blogge;-) Derudover var der omkring december 2010 en dårlig stemning i Blogland, som gjorde, at jeg overvejede min beslutning om at blive blogger en ekstra gang.

Men jeg kastede mig ud i det - og har ikke fortrudt ét eneste sekund. Ja, det er en sand tidsrøver. Ja, jeg kan nogle gange få lidt stress over tanken om at skulle producere nok til indlæg - jo allerhelst (i min verden) hver dag. Ja, jeg kan nogle gange komme til at bruge tid på det, selvom min datter er vågen og aktiv (og jeg burde være en totalt overskudsagtig og nærværende mor).

Men alt dette blegner ved siden af det, som bloggen har givet - og stadig giver - mig. Nye bekendtskaber (som er det mest værdifulde), gode oplevelser og et netværk af andre kreative kvinder, som deler mine interesser. En mulighed for at dele (og jeg elsker at dele - jeg er jo ikke blevet lærer for ingenting!) - først og fremmest inden for syningen. For LaRaLiL er og bliver en syblog - sådan har den oprindelige tanke været, og sådan ser jeg det gerne fortsætte.

Jeg er dog åbnet mere op og blevet mere personlig, hvad dette indlæg også bærer præg af. Et indlæg som det om min morfar ville have været utænkeligt for et år siden. Det havde jeg simpelthen ikke turdet dele med jer. Og jeg tænker, at alle ny-udsprungne bloggere har følelsen af at skulle træde varsomt. Først og fremmest for at finde ud af, hvor ens egne grænser går. Jeg var simpelthen så bange for at komme til at udstille mig selv og min familie! Men også fordi, man er bange for ikke at blive hørt (følelsen, som "0 kommentarer" giver os, kender vi nok alle - og den gør vel mest ondt, hvis indlægget har stor personlig betydning for en?) Og måske også bange for ikke at blive forstået.

Blogland tog godt imod mig, og alle mine bange anelser blev gjort til skamme. Jeg var ikke fortsat, hvis det ikke havde været for jer bloggere samt jer læsere. Blogland er for mig et trygt sted, hvor jeg kan møde ligesindede og dele ud af mine interesser. Via jeres kommentarer samt - for  I bloggeres  vedkommende - inspirerende indlæg giver I mig så meget igen.

Tusind tak fordi I læser med. Og tusind tak for jeres altid så positive kommentarer. I giver mig bekræftelse og mod på at fortsætte. Så jeg tager gerne et år mere! :-)  

Babysengesæt i det smukkeste retrostof

Jeg har begået endnu et drab på mine darlings - nemlig dette smukke retrostof. Det er så smukt, at jeg syntes, det skulle stå i sin helhed og ikke blive til patchworklapper, lommer på bukser eller lignende. Derfor har det fået lov til at få nyt liv som babysengetøj - med ensfarvet lyslilla bagside og piping i farven gammelrosa. Fint, ikke? Hvad jeg skal bruge det til, står hen i det uvisse - måske vi får endnu en babypige på et tidspunkt, og ellers kan det blive en god barselsgave.