Så kommer diyen til at sy babysko. De er ikke særligt svære at sy og kræver ikke en overlocker. Skoen har, synes jeg, fin pasform og kan sagtens bruges til børn, som er ved at lære at gå - men kun, hvis man sørger for, at sålen er skridsikker (dvs. i ruskind eller påsmurt flydende gummi).
Mønstret er i to størrelser:
Str. small måler 10,5 cm i længden
Str. medium måler 12 cm i længden.
Da børns fødder er meget forskellige, er det svært at sætte alder på, hvornår de passer skoene. Mål dit barns fod. Fuzzies har
her en vejledning til, hvor lang en barnefod er på de forskellige alderstrin - det kan måske hjælpe dig, hvis du er i tvivl om, hvilken størrelse, du skal vælge.
Download mønstret til de mindste sko
herDownload mønstret til de største sko
her og
her (2 filer)
Du skal bruge:
Ca 40 x 20 cm yderstof (bomuld i ikke for tynd kvalitet)
Ca 40 x 20 cm isoli eller andet blødt stof til foer
Ca 40 x 20 cm fleece eller uld (som skal mellem foer og yderstof)
Ca 20 x 20 cm ruskind i en ikke for tynd kvalitet til såler - alternativt kan bruges uld, som påstryges
flydende gummi, så skoene ikke bliver glatte. Uld slides dog lettere end skind. Hvis de er til en baby (som ikke skal gå), kan man sy sålerne i to gange isoli eller andet blødt, lidt tykt stof i stedet.
Ca. 40 cm elastikbånd
To knapper (hvis man væger den orange model)
eller snøre og messing-snørehuller (hvis man væger den gule model - her skal man ikke bruge elastik)
Sådan gør du:
Download mønsterdelene. VIGTIGT: Inden du printer dem, skal du vælge "faktisk størrelse" eller "ingen tilpasning". Ellers vil mønstret blive for lille.
Klip mønsterdelene ud. Læg mærke til, hvor der skal tillægges sømrum på 1 eller 0,5 cm, og hvor der ikke skal tillægges sømrum. Det står på mønsterdelene.
Følg derefter billedanvisningen (jeg beklager billedernes kvalitet - de er taget i aftenbelysning og er derfor ikke så gode).
Du har mulighed for at sy med snører (den gule model) eller med flap (den orange model). Begge fremgangsmåder forklares herunder:
 |
Klip to styk forstykker og to stk hælstykker i yderstoffet - husk at lægge sømrum til, der hvor der skal være sømrum. |
 |
Klip det samme i fleecen - brug dit nyklippede bmuldsstof som skabelon - så er du sikker på, at stykkerne bliver ens. |
 |
Og det samme gør du med isolien. |
 |
Klip også to såler i ruskind. Brug en kuglepen til at tegne mønstret af med. |
 |
Læg bomuldsstoffet på fleeen. |
 |
Læg derefter isolien på. Isolien skal lægge med retsiden mod bomuldsstoffet. Sæt det sammen med et par nåle. |
 |
Sy stykkerne sammen foroven med 1 cm sømrum. |
 |
Vend isolien om på bagsiden af fleecen og sy en stikning 1 cm inde foroven. |
 |
Lav samme proces med hælstykket. Så ender det med at se ud som på billedet. |
 |
Zigzag lagene sammen i forstykke og hælstykke. Læg mærke til, at jeg har ladet en åbning stå i begge sider på hælstykket. Her skal elastikken eller snørren nemlig kunne komme igennem. |
 |
Lav nu to flapper. Klip 2 x i bomuld og 2 x i isoli - husk at de skal være spejlvendte. Sy isolien og bomulden sammen ret mod ret med et sømrum på 0,5 cm. Hvis du skal bruge flappen til de små babysko, syr du med 1 cm sømrum.
Klip sømrummet ned ved hjørnerne. Vend flappen, så retsiden kommer ud, og stryg den. Sy en stikning hele vejen rundt et par milimeter inde. |
 |
Sy flappen på forstykket. Find midten af forstykket (ved tæerne) og marker det med en nål (se billedet). |
 |
Nu skal forstykket sættes på sålen. Find sålens midte og marker det ved tæerne og ved hælen med en nål. Nål forstykket fast med retsiden mod sålens retside (som er den ru side). Alt efter hvor tykt læderet er, kan det være svært at få nålene igennem, og det hele vil bule lidt. Det retter du undervejs, når du syr.
Vælger du modellen med flap, så vær opmærksom på, at du har taget den rigtige sål. Flapperne skal vende udad (se det øverste billede). |
 |
Sy nu forstykket fast 3-4 milimeter inde. Fjern nålene undervejs. Så ser skoen sådan ud. |
 |
Hælstykkets midte findes og markeres med en nål. Hælstykket nåles nu fast på sålen og på forstykket. |
 |
Sy nu hælstykket fast hele vejen rundt - dit sømrum skal igen være 3-4 milimeter. Så ser skoen sådan ud. |
 |
Vend skoens retside ud og tjek, at der ikke er nogle "helligdage" i sammensyningen. Hvis der er det, så vend skoen igen og sy igen. Du kan derefter "nulre" skolens runding i den rette form med dine fingre. |
 |
Klip to huller i skoens midte ca. 2 cm nede. Jeg har brugt en hultang, men du kan også klippe hul med en saks, hvis du er forsigtig. Sætmessin-snørrehuller i, hvis du vil have snørre i skoene. Sæt derefter snørre i, og skoene er færdige.
Hvis du syr dem med flap: Klip et stykke elastiksnor på ca. 20 cm og sæt en sikkerhedsnål i den ene ende. Før elastiksnoren igennem hælstykkets løbegang og igennem de to huller på forstykket. Stram elastikken så meget, du synes, og bind en knude. |
 |
Flappen lægges over hullerne og sys fast med en knap. Så er skoene færdige! |
Ønskes skoen større eller mindre, kan du selv eksperimentere med at forstørre eller formindske mønstret.
Rigtig god sy-fornøjelse:-)