fredag den 30. december 2011

Pinterest - hvad, hvorfor og hvordan?

For et par dage siden lagde jeg mærke til, at en stor del af min blogs besøgende kom fra pinterest.com. Jeg blev nysgerrig og klikkede mig hen til dette scenarie:  


Rigtig mange af mine ideer og billeder ligger nu på pinterest.com (du kan se LaRaLiL på pinterest.com her), og hver dag kommer der flere til. Det er danske, norske, svenske og tyske bloggere (?), som har lagt mine billeder på siden. Et billede, lade jeg mærke til, blev lagt på få timer efter, jeg havde udgivet det i et blogindlæg. Siden udvikler sig hele tiden.

Det fascinerer mig, og det gør mig glad og stolt, at andre gerne vil dele mine billeder og mine diys. På den måde er der også flere, der finder vej til min blog, og det er jeg rigtig glad for. Jeg lægger jo lige netop mine diys ud for at kunne dele.

Samtidig skræmmer det mig også. For ikke én eneste gang er jeg blevet spurgt om lov. Og det at se sine egne billeder på andre internetsider end ens egen blog er et wake-up-call til at huske at navngive billederne samt kun at lægge de billeder på bloggen, som jeg gerne vil dele. Her tænker jeg især billeder af Lara. Hun har jo ingen mulighed for at sige fra, og nu er hun "udgivet" til hele verden efterhånden. Heldigvis, synes jeg, er der kun gode billeder af hende. Men jeg håber virkelig, at hun ikke bliver træt af det (og af mig), når hun bliver voksen. Kan I følge mig?

Jeg er ikke vred over, at jeg ikke bliver spurgt om lov, for jeg har en idé om, at pinterest.com går ud på at lave et netværk, hvor man kan lægge de ideer ud, som man synes, andre skal få glæde af. Og hver gang, mit billede er der, er der jo link til min blog.

Men jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide lidt mere om dette pinterest.com. Jeg er altid så langsom og sidst med på noderne (fik fx mobiltelefon som den allersidste i min vennegruppe og har været facebookprofil-løs indtil for to uger siden - stik den!) Nu er der en chance for, at jeg kan hoppe med, imens det er forholdsvis nyt.

 Så alle jer, der nu er på pinterest.com: Hvad er ideen, hvorfor er I der, og hvordan gør man?  

20 kommentarer:

  1. Godmorgen.

    Uha... Hvad PC kørsel og de store aktiviteter på nettet angår, så kan jeg bestemt ikke give forslag eller gode råd om det du oplever med at dukke op på en anden side.
    Ved dog, at jeg ikke kunne finde på at bruge nogens billeder uden at spørge først.
    Har stadig min daglige kamp med at finde ud af at lave min blog, som er oprette fornylig ( her har jeg været alt for langsom til at komme ud af starthullet )

    MEN... jeg forstår godt dine forbehold mod deling af private billeder af dit barn.
    Ville ikke gøre det selv, da jeg desværre har oplevet hvad andre kan finde på at bruge mine egne billeder til via en datingside.
    ( ved hjælp af photoshop var jeg pludselig nøgen )
    DET vil jeg ikke udsætte mine kære for.
    Svært er det da alligevel, for jeg vil helt sikkert få *fremvisnings-kløe*, når mit første barnebarn ankommer i juni.

    God dag og smil fra *Mosefundet*

    SvarSlet
  2. Jeg er selv ny i pinterest, men for mig at se er det, som du skriver, et netværk af gode ideer, sjove, kloge og anderledes og vilde ting og sager bliver lagt op.
    Jeg er meget ny i det, men ideen er at du sætter en 'pin' (nål/bogmærke) når du ser noget du kan lide, gerne vil vende tilbage til, osv :)
    Upload-delen kender jeg ikke til endnu.

    SvarSlet
  3. Hej Anna!

    Jeg har en Pinterest profil fordi jeg manglede et sted at samle alle de skønne DIY´s og skønne inspirerende billeder jeg fandt rundt omkring-herunder også på din blog:) Samtidig kan man ved at følge andre med samme stil-eller en helt anden se deres "pins" og dermed dele hinandens DIY´s og inspirationsbilleder.

    Jeg kan godt forstå dine tanker omkring billeder af din datter, men jeg tror at dine billeder -også uden Pinterest-kommer vidt omkring når først de er på bloggen...

    Min opfordring er: kom selv igang, det er et sted spækket med gode idéer og lækre billeder:)

    SvarSlet
  4. Du er ikke den eneste der er bagefter. Jeg kendte heller ikke til stedet.

    SvarSlet
  5. Godmorgen :-)
    Pinterest er genialt! Jeg ser det som en virtuel opslagstavle/bogmærkesamling. Man kan "samle" på alle de ting, man møder på nettet og kategorisere dem, så man altid kan finde det frem og lade sig inspirere endnu mere ;-) Jeg har fået øjnene op for en masse diy's, blogs, materialer, muligheder og alt muligt andet, som jeg aldrig ville ha stiftet bekendtskab, hvis jeg ikke havde sniffet lidt rundt derinde. Jeg vil meget gerne havde, at folk pinner fra min blog, for det betyder at de godt kan li det jeg laver, og så har de endda i sinde at dele det med andre. Det er win win i mine øjne ;-) Lidt som når jeg opdager, at andre bloggere linker til mig, så bliver jeg så glad :-) Også selvom de ikke har spurgt om lov (det skal lige nævnes, at hvis de skrev noget negativt, ville jeg ikke blive glad...har jeg dog heldigvis ikke oplevet, og til en vis grænse har de jo også lov til det...).
    Jeg er ivrig pinner, og jeg pinner uhæmmet og helt uden at spørge om lov :-S Det er på INGEN måde, fordi jeg vil være grov eller uforskammet - det har faktisk overhovedet ikke faldt mig ind at spørge om lov. Måske lidt blondineagtigt, men jeg går ganske simpelt ud fra, at når folk lægger deres billeder ud på bloggen, så er de villige til at dele dem med alle andre. ALLE og enhver kan tjekke ind på vores blogs og betragte indholdet, og bruge det som de vil.
    Jeg er selv meget bevidst om, hvilke billeder jeg lægger ud, og hvis jeg lægger billeder ud af min datter, snakker jeg det altid igennem med hendes far - netop fordi ALLE i hele verden kan gå ind og "snuppe" billederne.
    Jeg har helt sikkert pinnet fra din blog, fordi jeg synes, du laver så mange fantastiske og inspirerende sager. Beklager jeg ikke spurgte om lov, men som sagt det har overhovedet ikke faldt mig ind. Og SHIT, jeg får travlt, hvis jeg skulle spørge alle mine "pin kilder" om lov ;-D
    Jeg håber, det jeg her har skrevet her kan bruges til et eller andet. Og ja, jeg vil også opfordre dig til at komme igang, men husk, det er vanedannende ;-)
    VH Trine

    SvarSlet
  6. Hej søde :) De tager ikke dine billeder. De linker til dig! Det er et skide smart medie til at samle ting, man godt kan li. Jeg er selv lige kommet rigtig godt i gang. Det er helt fantastisk. Tillykke med, at nogen vil vise dine ting- tror ik mit er nogen steder haha :)
    Forstår godt din tanke, men de linker bare til dig- de stjæler ik :)
    Godt nytår smukke.
    Knus Katrine

    SvarSlet
  7. Hov, jeg ku da også lige skrive noget til 'hvordan' :-)
    På pinterest kan du hente en "pin it" knap. Den kommer til at sidde oppe i din værktøjslinje (hedder det vist nok...). Når du så surfer rundt på nettet og falder over noget du gerne vil bogmærke/pinne, så trykker du på knappen. Derpå vælger du hvilken af dine kategorier du vil sortere den under, og så ligger den på din Pinterest opslagstavle. Simpelt, hurtigt og smart.
    Og ja, som blomsterpigen også skriver, så går folk ikke ind og downloader/gemmer dine billeder, de bogmærker dem på Pinterest.
    For at tilmelde dig Pinterest skal du vist nok inviteres af en der har en konto derinde, og så er det bare at gå igang :-) Jeg inviterer genre, hvis du ønsker det :-)

    SvarSlet
  8. Jeg er også blevet bidt af pinterest!
    Det er så smart for man kan samle alle de geniale ideer og diy man finder rundt omkring!
    Som de andre skriver er det en virtuel opslagstavle, men det er stadig din blog man bliver ledt tilbage til når man trykker på et "opslag"!

    SvarSlet
  9. Jeg er sådan lige som dig, lidt langsom med at komme igang med noget nyt. Jeg er dog lige komet igang med at pinne og jeg elsker det, det er et super sted til at samle alle de fine ting og gode ideer man finder rundt omkring. Før samlede jeg alle tingene i word, men det er virkelig besværlig. Jeg har også pinnet flere af dine fine ting, tror det sidste var bla. Laras seng med fine puder. Jeg har jo så heller ikke spurt om lov, men har faktisk siddet og tænkt over at der er en form for dilemma, der er jo mange som skriver på deres blog at man ikke må bruge deres billeder uden at spørge om lov først. Men samtidig har jeg tænkt det lige som Trine og blomsterpigen, at det er jo en form for link, og man gør det jo kun fordi man syntes tingene er fine og man gerne vil gemme ideen og dele dem med andre. Samtidig tænker jeg også lige som dig, jeg har også masser af billeder af Filippa på min blog, måske jeg skulle blive bedre til at vanmærke dem. Jeg har kun været med ganske kort tid, men det er virkelig nem at finde ud af, jeg fik en invitation af Rakel via FB og oprettet mig derigennem. Jeg prøvede faktisk at gå udenom indbydelsen det kunne jeg ikke, så jeg sender gerne en indbydelse til dig hvis du har lyst.

    SvarSlet
  10. Anna, damerne har ret. Betragt det som et visuelt link til din blog. Hvis man anvender andres billeder på sin egen blog uden at spørge om lov, er det selvfølgelig noget helt andet, idet ikke alle er lige gode til at få linket præcist tilbage til den oprindelige kilde. Personligt er jeg fløjtendes ligeglad med at blive spurgt om lov inden, men jeg vil meget gerne modtage et lille pip på mail om at man har lånt mine billeder til indlæg, når det først er udgivet. Og ALTID med link. Nå, det var et sidespor:)

    Pinterest er min bedste virtuelle ven og jeg ville aldrig kunne undvære det. Jeg har brugt det i snart et år nu. Når jeg ser en af mine billeder på Pinterest bliver jeg glad, for det betyder både, at nogen har fundet mine idéer så interessante, at det har inspireret dem til selv at prøve det af og så betyder det også trafik! Og på et lidt anderledes niveau, så kan det også få flere til at gøre mere ud af deres billeder (hvilket jo heldigvis ikke er noget problem for dig), så det samlet set bliver en større fornøjelse at surfe blogs:) win-win-win med win på:)

    Ha et dejligt nytår og happy pinning, når du pludselig opdager fortræffelighederne ved det:)

    KRAM
    Lis

    SvarSlet
  11. Jeg tror også nogle gange man skal se sig selv, som en meget meget lille fisk i det store ocean. Jeg er ikke så bange for at mine billeder bliver misbrugt, og navngiver dem ikke, for jeg synes det ødelægger et godt foto. Jeg lægger kun billeder ud, som på ingen måde er stødende for mine børn. Og alt hvad jeg lægger på bloggen, må andre hellere end gerne inspireres af. Hvis jeg hver dag opfandt den dybe tallerken eller tjente penge på det jeg laver, så var det selvfølgelig noget andet.

    Mht. Pinterest, så bruger jeg det mest som min egen personlige opslagstavle på computeren. Til inspiration og som huskeliste til nogle af de ting jeg ønsker at kreere, eller købe :D

    SvarSlet
  12. Jeg har tidligere været en ivrig bruger af bogmærkefunktionen på min computer til at gemme spændende internetsider, men efter at have mistet alle bogmærker to gange pga. computerproblemer, blev jeg mindre ivrig.
    Nu har jeg med Pinterest fået et sted, der opbevarer alle mine yndlingslinks, ligegyldig hvad min computer finder på.

    Udover gode krea-ideer kan jeg godt lide at gemme billeder af spændende steder i verden, som jeg drømmer om at besøge. Der er flere mindre kendte steder, som jeg glemmer igen, hvis jeg ikke får det skrevet ned.

    Det er forholdsvist nyt for mig, men hvis du skulle være interesseret i at kigge på mine pins, er du velkommen:
    http://pinterest.com/mmrasmus/

    SvarSlet
  13. Jeg bruker Pinterest som et sted for å finne inspirasjon, samle gode ideer og bokmerker. Så, hvis jeg syns du har laget noe fint som jeg ønsker å huske på til senere, så kan jeg "pin" bildet og lenken til innlegget du skrev om det i.

    Jeg er jo ikke interessert i å spre dine private bilder (av barn, deg eller mann), men syns kanskje det er greit at du likevel blir bevisst på at bilder som legges ut på internett faktisk er tilgjengelig for alle. (utropstegn.)

    God nytt år!

    SvarSlet
  14. Jeg har set Pinterest, men kan ikke (har ikke sat mig ind i det) finde ud af det. Håber på at nogen laver en DIY Pinterest til "dummies"
    Godt nytår
    Charlotte

    SvarSlet
  15. Jeg har det lidt ligesom dig. Et par af mine billeder er blevet pinnet meget særligt af amrikanere og fra pintrest har de spredt sig til blogs over det meste af verden. Dem jeg har opdaget har selvfølgelig linket (ellers havde jeg aldrig fundet dem) men jeg forstår intet af hvad de skriver og tror heller ikke at de forstår noget som helst af mit dansk. Logisk nok gav man sig så til simpelthen at skrive forklaringen på engelsk (også selvom jeg faktisk har lavet engelsk sproget indlæg til de mest besøgte ideer efterfølgende) og nu ligger mine billeder med link til dem der oversatte instruktionerne i stedet for til Badut.

    På den ene side er jeg stolt af at mine ideer spreder sig på den anden side synes jeg også at det er lidt voldsomt, netop fordi jeg skriver en lille dansk sproget blog.

    Jeg har altid undgået sites hvor man mistede rettighederne til sine billeder men med pintrest er det bare gået helt amok og jeg har ikke længere selv mulighed for at vælge til og fra. Jeg vælger som alle damerne skriver at være stolt, men har som du en lille uro i maven.

    Rigtigt glædeligt nytår til dig og dine. Jeg glæder mig meget til at følge med herinde i året de kommer.

    SvarSlet
  16. TAK for alle jeres kommentarer - både hvad angår billede-dilemmaet og hvad angår formålet og det praktiske i pinterest.

    Jeg blev altså også super glad og stolt af at opdage mig selv der - samtidig med den dersens underlige følelse af, at mine billeder var ude af mine hænder. Men ja, det er jo den virtuelle verden, og det handler om at være bevidst om, at de billeder, man ligger på bloggen, også er billeder, man gerne vil have videre ud i verden.

    Jeg vil rigtig gerne i gang med at bruge dette hersens pinterest - som min egen personlige opslagstavle - for det lyder da genialt.

    Så hvis du, Trine, eller du, Jeanett - eller en helt tredie - vil invitere mig, så vil jeg blive rigtig glad:-)


    Kh
    Anna

    SvarSlet
  17. Hey - du behøver ikke at blive inviteret til Pinterest. Jeg lavede min uden nogen invitation, der gik bare en dag eller to inden pinterest, accepterede mig og sendte en inviattion og jeg kunne komme i gang. Jeg bruger det som det sted, hvor jeg samler alle de vidunderlige idéer, jeg gerne vil huske, synes er noget værd, akkurat som jeg gennem mange år også har klippet billeder af madopskrifter, hækleopskrifter, billeder af flot julepynt og kreative sager, som jeg gerne vil eftergøre osv. ud af blade. I samme øjeblik noget offentliggøres det være sig i et ugeblad eller på nettet, er det jo i princippet ude af egne hænder. Det går så bare hurtigere og videre ud i den virtuelle verden, men jeg tænker, at du allerede inden du har lavet din blog, har gjort dig overvejelser om, hvad du vil dele med offentligheden.
    Jeg har også længe brugt delicious.com, der også virker, som min huskeliste til spændende steder jeg skal tilbage til. Måske har jeg ikke lige i øjeblikket, jeg har fundet idéen tid til at kigge nærmere, men kan lige i farten pinne eller linke til senere fordybelse. Der ligger du f. eks. under min etiket med jul, fordi du har alle de skønne julekugler. Man KAN altså IKKE skrive og spørge hver ophavsejer om tilladelse til at gemme den idé der allerede er offentlggjort. Nogle gange gemmer jeg både 10 og 20 pins eller links i løbet af et par timer. (Det var der, hvor jeg inden jeg opdagede Pinterest og Delicious, havde millioner af gule stickers med adresser liggende.)
    ;-) Der er stor forskel på at "klippe ud" fra nettet og gemme på sin opslagstavle til eget brug, som gæster selvfølgelig, ligesom den ægte opslagstavle jeg i tidernes morgen havde hængende i mit køkken er frit tilgængelig at kigge på og så på at videreoffentliggøre noget kommercielt som sin egen idé. Altså så er det pludselig at tyvstjæle!
    Tænker også, at man vel som blogger der stolt viser sine kreationer frem også ønsker, at andre "hapser" idéen, det er vel meningen med at dele med hele verden?
    Puh - måske det her indlæg kom til at virke lidt negativt, men det er absolut ikke sådan ment, vil bare så gerne fortælle, hvorfor jeg uden den mindste dårlige samvittighed pinner, linker, klipper billeder ud af blade, skriver på gule stickers osv.
    Vær stolt over, at nogen synes, at lige præcis dine kreationer og idéer er vidunderlige!
    :-) Lone

    SvarSlet
  18. Jeg kender ikke til pinterest, men kender til bekymringen omkring billeder af mine børn og jeg selv ude på nettet.

    jeg er dybt modstander af at mine egne børn skulle ende på nettet - til den tid hvor de selv vælger at uploade billeder af dem selv, må jeg jo afvente, men lige nu ønsker jeg det absolut ikke.

    Derfor har jeg dstor forståelse for din bekymring omkring din datter - du kunne jo vælge at vise dine dejlige kreationer uden hende. Ved godt man mister noget af det personlige og hyggelige - men det er jo et valg man tager...

    Tak for din dejlige og inspirerende side.

    SvarSlet
  19. Tak for jeres input. Jeg er nu kommet på pinterest og er blevet ret bidt af det:-) Jeg kan godt se, at det ikke er muligt at spørge alle om lov, hvad angår billederne - og så længe, man linker (som jo er hele systemet), er det jo også ok.

    Hvad angår billeder af Lara, så bliver det ved med at være et dilemma for mig. Mit udgangspunkt er, at så længe, billederne er gode, må det være i orden. Håber så også hun er af den mening, når hun bliver ældre...

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  20. Super tråd denne her, lige hvad jeg ledte efter; jeg har også fundet en del af mine ting på pinterest og havde aldrig hørt om det før i sidste uge :-) Men det ser sørme spændende ud! Er der mon nogen, der gider invitere mig (Ja, jeg har aldrig været for fin til at invitere mig selv til en god fest, haha), for jeg har prøvet at melde mig til selv, men der sker ikke rigtig noget...
    kh Pernille

    SvarSlet