onsdag den 28. december 2011

Kjole i retrostof

I juledagene har jeg fået syet denne lille sag:






Den er syet i det skønneste retrostof - faktisk et af mine yndlingsstoffer, som det var meget svært at klippe i. Mønstret er den samme som Rudolfkjolen (mit eget design), men et nummer større - og endnu lidt for stor til Lara (hun fylder den i hvert fald ikke helt ud).

Kjolen er helforet, hvilket jeg ikke har prøvet før - men det virker meget godt. 




Er det ikke smukt stof? 

På trods af stoffets skønhed og værdi (for mig), overvejer jeg at sætte kjolen til salg - jeg er bange for, at den kommer til at hænge i skabet sammen med alle de andre kjoler, som Lara efterhånden har. Men den endelige beslutning er endnu ikke taget - lige nu hænger den til pynt i stuen!

13 kommentarer:

  1. Den er virkelig smuk og det samme er modellen. Forstår ikke helt hvordan du får hende til at stå model på samme sted og både dreje rundt og det hele, vil du ikke låne Filippa og træne hende lidt ;) Jeg er også vild med stoffet og fine knapper igen, hvor finder du dog alle de fine knapper.

    SvarSlet
  2. ihhh, hvor er den smuk, Anna!!
    Ikke en nem beslutning du skal ta;-)
    - og rigtig sød kjole model du har fået brygget sammen..:-)

    SvarSlet
  3. Hun er så køn, så køn jeres søde Lara. Meget smuk kjole i meget smukt stof.
    Super flot nyt profilbillede du har fået..:-)
    Kh V

    SvarSlet
  4. Åh, den er skøn Anna!! Intet mindre end pragtfuld. Fatter simpelthen ikke at du ikke snart laver en kollektion, du VED jo at du har mig, så du vil altid få udsolgt ;o) Hvis kjolen er en str. ca 98 (eller måske endnu større), og hvis du ender med at synes at den skal sælges, så er jeg gerne glad køber :o)
    Knus Charlotte.

    SvarSlet
  5. Hejsa.

    Hvor er kjolen fin og det samme kan jeg kun sige om din blog.

    Er grøn og ny i alt dette med at blogge og du skal have stor tak for inspiration.
    Vil få stor glæde af dine delinger, når første barnebarn ankommer.

    SvarSlet
  6. Hvor er den bare flot, den kjole - og som den klæ'r din søde datter! Den er virkelig gennemført - lækker detalje med foret og vintageknapperne!
    Godt nytår til sig og dine kære - jeg glæder mig til at følge med i alle dine spændende kreationer i det nye år!

    SvarSlet
  7. Wauw til både kjole og model. Det er en skøn kjole - især til sommer, hvor Lara måske fylder den bedre ud?? Kan forstå at du lader den hænge til pynt...den ville pynte alle steder.
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  8. Hvor er det en skøn kjole og super fint stof. Mine yngling retro stykker er også gul/orange og med lyserøde blomster. Jeg nyder dem på hylden, kan slet ikke få mig selv til at klippe i dem.

    stine:)

    SvarSlet
  9. Tak for jeres kommentarer! Det er dejligt, at I synes om kjolen.

    Charlotte: Jeg skal nok sige til, hvis jeg beslutter mig for at sælge - det er altså SÅ dejligt, at du er vild med mine kreationer!:-)

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  10. Smuk, dejligt forfriskende og ikke-julet :-)

    SvarSlet
  11. Hold nu op hvor den smuk, jeg er helt solgt... Hvor er du bare dygtig.... det må jeg sige...

    Må tilslutte mig Jeanett, imponerende så go hun er til at være model, hun er super skøn din lille pige...

    Og ja, sig endelig til hvis du har tænkte at sætte dem i produktion... Min Merle ville elske den.

    SvarSlet
  12. Åååååååh den er lækker!!!

    SvarSlet
  13. Jeg køber den MEGET gerne hvis du beslutter dig for at sætte den til salg:-)

    SvarSlet