fredag den 23. december 2011

Glæden ved at give få gaver

I vores familie giver vi få julegaver -  vi voksne giver til børnene i familien, men ikke til vores søskende. Jonas og jeg giver heller ikke julegaver til venner eller venners børn. Det betyder, at vi har ganske få julegaver, som skal indkøbes eller laves. Faktisk giver vi ikke mange flere julegaver, end dem billederne herunder viser.









Der er flere fordele ved at give få julegaver. Mindre stress, bedre økonomi og muligheden for at kræse mere for de julegaver, der så er. Glæden ved at pakke julegaverne flot ind er også større, da projektet er overskueligt. Derudover synes vi, at den materialistiske jul er langt fra vores værdier og de værdier, vi gerne vil give videre til Lara. Derfor bliver hun heller ikke overdynget af gaver fra Jonas og mig. 

I dag blev vi færdige med at pakke de sidste julegaver ind. Og sådan ser julemandens rodede værksted ud:




Til-og-fra kortene er lavet af manillakort og ovenstående karton-figurer købt i Søstrene Grene. Nemt og meget fint, synes jeg. 

Nu vil vi holde lillejuleaften - med risengrød (bestilt af Lara), med pakkerne fint under træet, med julemusik og uden stress og jag. 

8 kommentarer:

  1. Tænk at få en gave fra Jer... jeg ville ikke pakke den op men blot nyde den smukke indpakning!
    Jeg har fuldstændig samme holdning som Jer mht gaver! Det tager jo fuldstændig overhånd al det gaveræs.
    Rigtig glædelig jul til dig og dine kære!

    SvarSlet
  2. Åh, hvor er de FINE, de pakker. Det er en skam er det - at du og jeg ikke er på gaver, for jeg ville da ELSKE at få sådanne fine nogle af slagsen. Måske du bare kunne pakke en tom skotøjsæske ind til mig??? ;o)
    Glædelig jul til dig, søde Anna.
    Kh Charlotte.

    SvarSlet
  3. Kan så godt følge dig i det materalistiske og stressen. Vi giver heller ikke gave til Hannibal i år, da bedsteforældre mm. nok skal give rigeligt og han ikke helt endnu forstår jul osv.
    Desuden er gaverne under jeres træ da bare SÅ flotte og indbydende :) Gad godt jeg havde haft mere tid og overskud til at kræse sådan om dem!

    Glædelig jul til jer!

    SvarSlet
  4. De er godt nok flot pakkede ind jeres gaver. Må indrømme at vi giver gaver til rigtig mange mennesker. Tilgengæld giver vi ikke for enorme summer. De er så godt nok ikke ligeså flot pakkede ind som jeres.

    SvarSlet
  5. Dejligt indlæg og fine gaver : )

    SvarSlet
  6. Sikke nogle smukke gaver! Og jeg bifalder virkelig konceptet med få gaver..hos os giver vi normalt til alle børn, vores egne forældre, børnenes fætre og kusiner og vores egne søskende og så lige hinanden, altså Kim og jeg! Men i år har vi valgt at melde os ud af gave ræset og kun give til vores forældre (men det er et familie portræt fra fotografen, så det er næsten mere symbolsk) og så får børnenes fætre og kusiner en lille ting til ca. 50 kr. Vores egne børn får til gengæld nogle større gaver i år...vi har valgt det af flere årsager, bl.a. syns vi at det hurtigt bliver for meget at kapere for børnene. Vores drenge er kun 1 og 3 år, og det der med at vælte sig i gaver, medfører kun, at de knapt nok ser hvad de har fået, før de er videre til næste gave! Og det er jo ik meningen...så i år er det anderledes og det er skønt. Og pudsigt nok, var det faktisk meget nemmere at finde nogle gode små 50 kr. gaver til fætre og kusiner end når vi plejer at give for 200 kr. til hver:-) Bonus:-)
    Rigtig glædelig jul til dig og din familie:-)
    Knus Malene

    SvarSlet
  7. rigtig fine pakker, og en skøn indstilling til alt det pakke/juleræs Jeg er næsten færdig med kjolen mangler lige et par knaphuller syntes den er blevet rigtig fin, selv om kandtbåndet drillede lidt. Jeg kunne ikke rigtig regne ud hvordan du havde lavet spidserne, og så har jeg syet foret i til sidst, hvilket betød at jeg skulle holde tungen meget lige i munden da jeg lavede en stikning udvendig i sømmen for at holde foret på plads. Men men nææææsten lige så fin som din er den blevet, jeg er glad. jeg viser den på bloggen i morgen

    SvarSlet
  8. I vores familie stopper man med at få gaver når man får børn (mine bedstemødre kan dog ikke lade være at give mig). :) Synes også det er bedre med få, men "bedre" gaver. Jeg kan godt lide at der er tanke bag gaven, og har derfor ikke et fast beløb til gaverne. Jeg køber det, jeg synes personen kan bruge (inden for rimelighedens grænser selvfølgelig). :) I øvrigt: rigtig rigtig fine gaver!!

    SvarSlet