lørdag den 24. december 2011

24. december - juletræet

Så blev det den 24. december og dermed sidste låge i min antik julepynts-kalender. På denne juleaftensdag vil jeg vise jer vores juletræ med meget af den pynt, som jeg har skrevet om gennem december måned. Derudover er der en del af min hjemmelavede pynt.

Juletræet må ikke være for bredt og buttet, da der så ikke er plads til det i vores lille stue. Der skal også være plads til pynten, som skal hænge frit og ikke lægge på grenene, og derfor må træet ikke være for tæt. Jeg synes det er charmerende med et lidt skævt og ikke for perfekt træ, men her i år blev det et ret lige træ.









Juleaften tilbringer vi i Sønderjylland hos Laras farmor og farfar, så gaverne under træet ligger kun til pynt. 1. juledag er vi hjemme igen og holder en stille juledag bare os tre. For os - og for Lara - er det vigtigt, at vi har et pusterum mellem julearrangementerne. 2. juledag er der nemlig program på igen - denne gang i min familie, hvor vi mødes over 40 mennesker. 

Herunder et par billeder fra pyntningen af juletræet for et par uger siden. Lara hjalp til og hang alle stjernerne op (de går nemlig ikke så nemt i stykker som de dyre, gamle glaskugler) - det er derfor, at der er så mange stjerner på de nederste grene:-)



Rigtig glædelig jul til jer alle.

7 kommentarer:

  1. Sikke et smukt træ - og tak for en dejlig julekalender. Glædelig Jul
    Solhilsner Stine

    SvarSlet
  2. Jeg holder også af skæve juletræer. Mit største ønske som barn var at få et træ med 2 eller 3 toppe :-) Smukt ser dit juletræ ud, med alt den flotte julepynt. Rigtig glædelig jul til dig og dine

    SvarSlet
  3. Ihhh hvor er det fint - Jeg har virkelig nydt at følge alle dine julerier her i December. Tusind tak for at føre mig gennem hele din fantastiske julesamling. RIgtig glædelig jul til dig:-)

    SvarSlet
  4. Rigtig glædelig jul til dig og din familie!
    Håber I får en skøn aften i Sønderjylland

    SvarSlet
  5. jeg elsker dit julepynt :)

    en god jul til dig og din familie :)

    SvarSlet
  6. Rigtigt glædelig Jul til dig også, Anna :) Hvor er det er flot træ! Lige min stil!!
    Og tak for hilsenerne på min blog. Der er et eller andet galt med den så jeg ikke kan svare. Men de er skam modtaget :)
    Kh, Ditte
    P.S. Minna havde sin smukke rød/orange prikkede kjole fra dig på. Jeg har taget et smukt billede af hende fra Juleaften -jeg ligger det ind i løbet af dagene så du kan se det. Bedårende, siger jeg bare!

    SvarSlet
  7. Skønt, skønt juletræ!

    Spændende at høre dine tanker om det helt rigtige juletræ. Vi er nok lidt mere besværlige juletræskunder på den måde at vi går meget efter det "perfekte" juletræ - altså et som er lige og symmestrisk og med en krans af grene øverst samt tydelige etager.

    Jeg er vild med Jeres træ og sjovt som vores juletræer er ret forskellige på trods af den fælles interesse for det gamle julestads.

    Kh. Mirjam

    SvarSlet