fredag den 23. december 2011

23. december - glasornamenter fra det gamle Tjekkoslovakiet







Jeg har seks glasornamenter fra det gamle Tjekkoslovakiet. Det er ikke muligt at datere dem præcist, da ornamenterne blev produceret fra sidst i 1800-tallet til omkring 1950. Men de tre-dimensionelle er yngre end de "flade". Ornamenterne er lavet af glaskugler og ståltråd. 

Skibet var mit første stykke tjekkoslovakiske glaspynt, og det søgte jeg nøje efter. Der hænger nemlig et skib næsten magen til på min mormors og morfars juletræ, og for mig er det derfor forbundet med mange minder. Skibet er et kristent symbol. Jeg ved ikke helt med møllen - men man hang også hverdagsting på juletræet, så ikke alt havde med kristendommen at gøre. Glasornamenterne fra Tjekkoslovakiet lignede også fx cykler, frugtkurve, mennesker, dyr - og også edderkopper og andet kryb, som Mirjam viser utroligt fine eksemplarer af her.

Vil du læse mere om den tjekkoslovakiske pynt, er der et godt link her.

1 kommentar:

  1. Wow! Du har altså noget af det mest guddommelige julepynt, jeg nogensinde har set. Ironisk nok, når du nu netop skriver, at det slet ikke behøver at være religiøst :)
    Ha' en rigtig fantastisk jul min skønne Anna.
    Knus Katrine

    SvarSlet