Som lovet kommer her en diy på denne pusletaske:
Pusletasken er praktisk til café-ture og andre korte ture, hvor man ikke skal have så meget med og måske ikke kommer i nærheden af pusleunderlag.
Den er nem og behagelig at have over skulderen. Udslået fungerer den som et pusleunderlag, og i sidelommerne er der plads til et par bleer, vådservietter, lidt skiftetøj og hvad man ellers har behov for.
Pusleunderlaget er af voksdug, som gør den mere hygiejnisk og praktisk.
Tasken er ikke så svær at sy - dog skal du være ret gode venner med skråbånd.
Du skal bruge:
Et stykke yderstof på 80 x 80 cm - vælg gerne en lidt kraftig kvalitet
Et stykke voksdug på 80 x 80 cm
Et stykke pladevat på 80 x 80 cm
To sidelommer på 80 x 18 cm
To stykker inderfoer til sidelommer på 80 x 18 cm
Til hanke: 4 stykker på 100 x 5 cm - brug kraftigt/holdbart stof, fx fløjl
10 m skråbånd
Sytråd i samme farve som skråbåndet
Lukkemekanisme: plastik-bæltespænde
Start med at klippe stofstykkerne, så de er helt nøjagtige i målene.
Dvs klip:
1 stykke yderstof på 80 x 80 cm
1 stykke voksdug på 80 x 80 cm
1 stykke voksdug på 80 x 80 cm
1 stykke pladevat på 80 x 80 cm
2 sidelommer på 18 x 80 cm
2 inderfoer til sidelommer på 18 x 80 cm
4 hanke på 100 x 5 cm
- og så er du klar til at sy!
2. Læg sidelommerne langs voksdugens kant, og nål dem fast. Husk på, at nålemærker ikke forsvinder i voksdugen, så sæt kun nålene der, hvor stoffet er. |
3. Zigzag lommerne fast. |
4. Sy mellemrum i sidelommerne, så du får flere lommer. Tegn linien op med sykridt eller lignende, hvis du har svært ved at sy lige. |
6. Stryg hankens ender 2 cm mod vrangsiden og klip hjørnerne af som billedet viser. |
8. Sy hankene fast. Jeg syr en firkant og derefter et kryds i firkanten. Sy den anden hank fast på modsatte ende af yderstoffet. |
10. Klip et stykke skråbånd på 4,5 cm. Stryg enderne 1 cm ind og klip hjørnerne af, som billedet viser. |
12. Sæt den anden lukkemekanisme på på taskens bagside. Brug samme teknik som ved forsiden, hvis du ikke har et symærke, du vil sætte på. Se de færdige billeder af tasken, hvis du er i tvivl. |
13. Læg voksdugen oven på pladevattet med yderstof. Nål det sammen hele vejen rundt. |
14. Zigzag yderstof, pladevat og voksdug sammen. Brug smalle sting, så du ikke undgår, at skråbåndet ikke kan dække stingene. |
15. Afrund hjørnerne. Brug det første hjørne, som du klipper, som skabelon for de andre 3 hjørner (som billedet viser) - på den måde bliver hjørnerne ens. |
16. Læg skråbåndet på og sy det fast hele vejen rundt. |
18. Ved afslutningen klipper du skråbåndet, så det dækker et par cm ind over enden. Buk det und og klip hjørnerne af. |
19. Forstærk afslutningen med en ekstra syning. |
Og så er tasken færdig!
Jeg håber, du kan bruge min diy. Hvis du gør, og hvis du viser resultatet på din blog, så vær sød at skrive en kommentar her samt linke til min diy:-)
Så fin en pusletaske, nu har jeg ikke brug for sådan en mere, men skal huske på den når mine søstre får sig noget afkom :)
SvarSletWow sikken et arbejde at lave så fin en DIY.
SvarSletNår jeg engang får tid til det, må jeg have lavet sådan en pusletaske. Nu har jeg haft det på min to do længe :o)
Tak
FED diy! Tak for at dele.
SvarSletJeg beundrede tasken igår, og det er helt sikkert et projekt jeg skal prøve af, når jeg engang får brug for sådan en.
MegapisseFED DIY. Tak for den!
SvarSletVirkelig fin DIY. Du laver sådan nogle gode og let forståelige DIY'er :o)
SvarSletSikke en flot DIY! Virkelig fin!
SvarSletKH Tine
Altså nu fortryder man jo nærmest at den mindste lige er holdt op med at bruge ble... Hvor er den bare fiiiin!
SvarSletHvor er den bare fin og "nem" - altså når bare man har din DIY ved siden af ;o)
SvarSletGode billeder og letforståelig tekst.
Måske man skulle prøve en dag.. :)
Sikke mange fine ting du laver. Her vil jeg følge med :-)
SvarSletF A N T A S T I S K :)
SvarSletSådan en skal lillebror da have :)
Tusind tak fordi du vil dele den md os.
Kh VIbeke
Så fedt du vil dele din ospkrift :) tak for det. Tasken er smækker lækker!
SvarSletHilsen
Mette
Lækker DIY som altid! Har tillads mig at dele på min blog :-)
SvarSletKh. Mette
De er altså bare super fine dine pusletasker, Anna!!
SvarSletKh Ulla.
Er allerede i gang med at køre 'efterabelsen' gennem symaskinen... Og har også lige linket fra min blog.
SvarSletGlæder mig til den er færdig :)
fed fed diy, skal ned og handle ind til sådan en fætter lige om lidt.... tror den bliver skøn at have med i morgen til kulturnatten.
SvarSletlillebror ryger i bæreselen og minipusletasken over skulderen.
så bliver det ikke meget nemmere ;o)
smider billed og link på min blog når jeg er færdig
Super fin DIY - tak for det ;) Det er bare så sød en pusletaske.
SvarSlet-karenbykaren
Kunne ikke vente...
SvarSletSå du kan se min udgave her:
http://mother-blogger.blogspot.com/2011/10/puslet.html
Tak for jeres søde kommentarer - det er dejligt, at I kan bruge mine diys:-)
SvarSletOg Sara - den er da bare blevet super fin!
KH
Anna
Sikke en fed DIY, hvem der bare havde børn så man kunne forsøge sig med sådan en ;) Meen, mon ikke jeg nok skal finde mig en undskyldning alligevel :D
SvarSletså er der lavet et stk. pusletaske, se den på min blog.
SvarSletSå har jeg produceret en pusletaske efter din DIY...du kan se det færdige resultat på min blog!
SvarSletKaren
Jeg er vild med din pusletaske!! Men den hele kombination af voksdug, yderstoffet og lomme-stoffet. Hvor har du købt alle materialer henne? Og den lukke-spænde-dims?
SvarSletJeg har også lavet denne pusletaske, jeg er simpelthen så glad for den. Tak for DIY.
SvarSletSe den evt. Her: http://annasmorblogger.blogspot.com/2012/04/pusletasken.html
Nu fik jeg endelig lavet en pusletaske inspireret fra din DIY.
SvarSletKlik her http://nr118.blogspot.dk/2012/07/et-projekt-mindre.html og se.. Det er dog anderledes placeret af hanker ift. din. Men det gør nok ikke så meget, når man folder den sammen og resultatet ligner dit :-)
Tak for en god DIY! Jeg har netop lavet en pusletaske med hjælp fra din DIY, og jeg har selvfølelig linket til dig. Hvis du har lyst, kan du se den her: filibabablog.blogspot.dk/2012/07/pusletasken-er-nsten-frdig.html
SvarSletFantastisk DIY. Er lige gået i gang med tasken og det er jo supernemt, når man har "dig" ved sin side. Så tak ;)
SvarSletHej Anna,
SvarSletJeg har også givet mig i kast med en model lig den du har lavet (dog med egne ændringer, og når jeg lige nærstuderer din fremgangsmåde, har jeg helt sikkert sprunget over hvor gærdet er lavest et par steder. :) ).. Den er i mindre format da den er til dukker.. :) du kan se den her http://frugelvig.blogspot.dk/2013/04/storesster-gave.html
Ha en dejlig dag, og tak for en dejlig blog. :)
Kh Marianne
Hej Anna,
SvarSletFor det første - jeg bliver voldsomt inspireret af din blog. Tusind tak for alle dine indlæg, og ikke mindst for dine imponerende DIYs.
Jeg får lyst til at gå på deltid og dyrke en ganske uopdyrket kreativ åre meget mere. ^_^
Jeg raserede ikke mindre end 3 stofbutikker i går (den slags raids går smertefrit i det virtuelle rum) og er nu i fuld gang med din pusletaske. Jeg glæder mig til at give den i barselsgave til en dejlig veninde jeg ser for sjældent.
Jeg har forsøgt mig med at tilføje et par "nulremærker" og stropper til at klikke legetøj og sutter fast i langs med lommerne. Jeg er spændt på om det fungerer efter hensigten. Om ikke andet ser det meget dekorativt ud.
Endnu engang tusind tak for det store arbejde du lægger i din blog - til stor glæde og inspiration for mig.
Kærlig hilsen, Line
Jeg har syet en version af din pusletaske og smidt den på min blog: http://bexienbox.blogspot.dk/2013/09/pusletaske-til-esther.html
SvarSletTak for en dejlig DIY, som jeg gør lidt mere brug af næste gang, så looket kan blive så professionelt som dit :)
Som altid en super god DIY - tak! :)
SvarSletDu kan se min version her http://himpsegimse.blogspot.dk/2014/05/quiltet-pusletaske.html
Min version af pusletasken har været færdig længe, men er nu endelig kommet på bloggen i forbindelse med Boys Month 2014: http://blaavild.blogspot.dk/search/label/Pusletaske
SvarSletTusind tak for inspiration og DIY - den var super sjov at sy og jeg lærte mange ting undervejs.
Jeg har lige færdiggjort min pusletaske lavet udfra din DIY og det er gået så godt - tak for hjælpen ����
SvarSlet